Bergtatt: Et eeventyr i 5 capitler

De entede Tøsens Hiemkomst Hun vaer i mørck Skog faren vild Sneens Tepper hafde bredet sig hen Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven Om hun bare kunde Folge Stiernernes Baner Ey hun skulde vildfare Blandt disse mørcke Graner Skogens mørcke Arme forbarm

Pigen bad for sig Det maatte ey hende hiælpe Oc med det een nye Pige de røfvede Foer med hende som de vilde Oc ey som de skulde Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae Saa kolde oc evigblaae Fjeldet tog hende ind Til sit haarde Graabergkind Igien hers

Langveysfra blifver hun iagttagen Øine, mange Graablick Medens Maanen tavst glider Pigen: "Eg merkje kalde Øyne Kva er eg vár - maa være snar Før Trolldomskraft med Makt meg tar" Øine holder hende endnu Seer fra nysgierrig Fjærnhed Norsk Nat iis